Velkommen til en særdeles velholdt og gennemført fuldmuret étplansvilla fra 2006, hvor komfort, kvalitet og en funktionel indretning går op i en højere enhed. Boligen rummer hele 199 m² og fremstår indbydende med flotte, store klinker samt varme trægulve i opholdsrummene. Her er gipslofter med akustik, gulvvarme i hele huset og Genvex-anlæg med køl, som sikrer et behageligt indeklima året rundt.
Husets hjerte er det store og indbydende køkken-alrum, der har direkte udgang til terrassen og god plads til både hverdagsliv og gæster. Via elegante franske døre fortsætter boligen ind i den hyggelige opholdsstue, hvor der ligeledes er udgange til haven. De store opholdsrum skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv, og den imponerende markise, der dækker hele terrassen, gør det nemt at nyde uderummet i både sol og let sommerregn.
Planløsningen byder desuden på tre gode værelser og et flot badeværelse samt en særlig lækker forældreafdeling. Her får I et rummeligt soveværelse med udgang til terrassen, en stor walk-in-closet og direkte adgang til et helt nymoderniseret badeværelse. Badeværelset er indrettet med stor bruseniche, spa og lækre detaljer.
Den integrerede dobbeltgarage på 64 m² har to automatiske porte og direkte adgang til bryggerset, hvilket giver en yderst praktisk hverdag. Udvendige elektroniske skoder bidrager med både komfort og afskærmning. Ejendommen ligger på en overskuelig grund på en lukket vej, tæt på skole, børnehave og fritidsaktiviteter. Samtidig er der kort afstand til det populære Marielyst og områdets mange muligheder for natur, strandliv og aktive oplevelser.
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

