Meget centralt beliggende og meget set ejendom på Østerbro, hvor der i mange år har været blomsterbutik på 63 m2 og tilhørende kælder.
Ejendommen har desuden en udlejet lejlighed på 122 m2 og egen garage.
Ejendommen er opført i delvis røde sten med facadebeklædning på butikken, eternittag og termovinduer.
Den ligger på en 245 m2 grund, som er opdelt i 2 hyggelige gårdhaver.

Butikken har 3 store udstillingsvinduer, nyere hoveddør, stort butiks-/kontorlokale med flisegulv og dør til gårdhaven, tidligere kølerum med flisegulv og glasvæg, lille køkken med spiseplads samt toilet med vask og elvandvarmer.
Desuden hyggelig, lukket gårdhave med fliser, låge til Østerbrogade og nedgang til kælder med depotrum.

Lejligheden / huset er udlejet til samme lejer fra 2005. Den fremtræder i pæn stand med pænt bad og køkken, nyere døre og vinduer samt egen garage med port til Fromsgade. Til denne hører også en hyggelig, lukket gårdhave. Fra lejlighedens 1. sal er der udgang til en stor altan over butikken.