Denne ganske særlige og sjældent udbudte herskabsvilla forener klassisk elegance med moderne komfort og en generøs planløsning. Her er plads til både familieliv og selskaber med forskellige anvendelsesmuligheder af husets mange, store rum.

Boligen rummer 247 m², dertil en flot, muret udestue på 21 m² og 20 m² kælder. Hertil kommer en muret garage på 48 m² med to porte. Den imponerende bagbygning på hele 225 m² giver særlige muligheder for hobbyrum, træningsrum, legerum, arbejde, værksted, fester eller ekstra plads til den store familie.

Ejendommen ligger på en smukt anlagt grund på 2.636 m² med en stor, stenbelagt gårdsplads, ind- og udkørsel samt en flot have med frugttræer og bærbuske. De attraktive udearealer byder på en stor, nyanlagt træterrasse og to fliseterrasser, der danner indbydende rammer for et ugeneret privatliv. Den sjældne kombination af en stor have med fuldt privatliv og en placering midt i hjertet af Sundby giver ejendommen en helt unik værdi og egenskab.

Sundby, Nykøbing Falster – tæt på natur, byliv og gode transportforbindelser

Ejendommen ligger attraktivt placeret i Sundby, kun få hundrede meter fra vandet i Guldborgsund og den gamle fredskov, Hamborgskoven. Området byder på gode muligheder for gåture, løb, mountainbike, roning, wakeboard, surfing, sejlads og et aktivt friluftsliv tæt på vand og skov.

Området er samtidig særdeles familievenligt med den nyopførte, Svanemærkede Sundskole, tegnet af Henning Larsen Arkitekter, samt tre daginstitutioner mindre end 1,5 km. fra ejendommen. Nykøbing Falster på et bredt udvalg af butikker, specialforretninger, caféer, restauranter og kulturtilbud. Hertil kommer et rigt fritids- og foreningsliv med mange muligheder for både børn og voksne.

Ejendommen fremstår med røde sten, hvidmalede gesimser, rødt tegltag og sprossede vinduer, der tilsammen understreger villaens herskabelige stil.

Den støbte hovedtrapper leder op til boligens entré med et flot dørparti, garderobeplads og egetræsgulv.

Det store køkken-alrum fra 2006 er hjemmets naturlige samlingspunkt, der med en loftshøjde på 263 cm skaber en rummelig atmosfære. Køkkenet er indrettet med hvide elementer fra INVITA, massive bordplader i egetræ, vaskeø med siddepladser og gode hvidevarer. Herfra er der dørforbindelser til både indkørslen og bagbygningen.

Fra køkken-alrummet er der adgang til en mellemgang med trappe til kælder og 1. sal samt til de to sammenhængende stuer. De elegante og stemningsfyldte stuer er karakteriseret ved sildebensparketgulve i egetræ, brændeovn, smukke stuklofter og en loftshøjde på 297 cm samt en lang, snedkerfremstillet radiatorskjuler.

Den murede udestue mod syd binder huset sammen med haven, og ligger som en elegant forlængelse af stuerne. Udestuen har parketgulv i egetræ, store, buede vinduespartier og direkte udgang til den store, nyanlagte træterrasse, en fliseterrasse og den ugenerede have.

Husets 1. sal blev nænsomt totalrenoveret i 2020 med respekt for husets arkitektoniske værdier.  Den smukt udskårne trappe leder op til 1. sal, der byder på tre rummelige værelser, heraf to med direkte udgang til en 21 m2 stor altan samt et indbydende badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Hertil findes en separat forældreafdeling med walk-in-closet og eget badeværelse med stor bruseniche med muret bænk samt indbygget rainshower og håndbruser, gulvvarme og mulighed for etablering af badekar eller spa. Alt armatur på 1. sal er valgt i børstet kobber i en eksklusiv serie fra Grohe.

I kælderen er etableret et stort, tørt og funktionelt vaskerum med skabe, arbejdsborde og god plads til at tørre tøj.

Den 225 m² store bagbygning gennemgik en omfattende renovering af stueetagen i 2022 og gør, at det flotte baghus i dag fremstår som en sammenhængende del af huset og rummer et utal af anvendelsesmuligheder. I stueplan findes et bryggers med vask og god skabsplads, toilet, trænings- og legerum, en separat teenageafdeling med gildesal og et rummeligt værksted/depot. På førstesalen er der indrettet et stort opholdsrum med tagvinduer samt yderligere depotplads.

I denne enestående ejendom forenes herskabelig charme og sjæl med moderne komfort, generøse kvadratmeter og ugeneret privatliv i grønne omgivelser midt i byen. En sjælden mulighed for køberen, der ønsker rum til at lade familielivet udfolde sig.


Download filer om ejendommen

Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.