Nedlagt landejendom med dejlig og naturskøn beliggenhed ud til åbne marker og 1 km. til vandet. Stor grund på 13.245 m2, med et godt jordstykke til dyrehold. Cirka 2/3 af jorden er pt. forpagtet af en landmand, men kan tages retur til ejendommen. Ejendommen er opført som længehus på 248 m2 med direkte adgang fra beboelsen til garage og tidligere stald. Ejendommen er opført i gule mursten med eternittag.
Indeholder: Meget stor lys entré/bryggers med gulvvarme, flisegulv, stik til vaskemaskine, håndvask i skabsarrangement og udgang til garage. Stort soveværelse med gulvtæppe og betongulv under. Dejligt spisekøkken med gulvvarme og flisegulv. Spisestue med trappe til 1. sal og udgang til haven. Lys stor spise-/opholdsstue med pilleovn. Badeværelse med gulvvarme, flisegulv, bruseniche, spabad, væghængt toilet, vask og masser af skabsplads.
1.sal: Stort soveværelse med skydelåger til walk-in closet. Badeværelse med vinylbelægning, bruseniche (brus er afblændet), toilet og vask. Ydermere 3 meget store værelser. Udgang fra fordelingsgang til stort uudnyttet loftrum.
Der er sammenhængende stald, garage med elektrisk port og fyrrum med pillefyr, på i alt 162 m2. Ligeledes stort garageanlæg opdelt i to, med træbeklædning. Kan evt. indrettes til mindre dyrehold.
Meget velholdt og velanlagt have, stor gårdsplads, terrasse og dejlig frugthave.
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

