Velkommen til Kraghave Møllevej 36 - et nyrenoveret 2-planshus i gråpudset facade med sortglaseret tegltag. Derudover er der et udhus på 16 m2 og et værksted på 29 m2 med elektrisk port. Huset ligger ved Nordbyen tæt på skole og børnehave og kun 8 min. fra Nykøbing station i bil. Der er lagt gulvvarme i hele huset, som opvarmes med fjernvarme. Huset har været igennem en gennemgående renovering i 2023-2025.
Huset indeholder en entré med adgang til et lille gæstetoilet. Entréen fører ind til et køkken/alrum med et helt nyt køkken fra Vordingborg Køkken. Fra køkken/alrummet træder man ind i et stort soveværelse. Fra køkken/alrummet kan man ligeledes træde ind i endnu en entré, som også kan være et værelse, hvis behovet er for det. I forlængelse af køkken/alrummet ligger en ny tilbygning i form af en dejlig lys stue med udgang til en ny træterrasse. Fra stuen kan man gå videre ud til et bryggers og et stort badeværelse med flotte fliser i marmorlook. I køkken/alrummet står der en trappe som fører op til 1. salen.
På førstesalen kommer du op til en fordelingsgang med plads til en lille kontorplads. Fordelingsgangen giver adgang til to store lyse værelser.
I den hyggelige have ligger den nye træterrasse, hvor der er sol det meste af dagen. Haven har en fin størrelse og indbyder til, at man kan skabe sin eget udtryk i haven med fx højbede. Udhuset og værkstedet ligger som en del af haven.
En ejendom der skal ses og som er lige til at flytte ind i!
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

