Meget centralt beliggende og pænt moderniseret 2-plansvilla på 108 m2 + 60 m2 god kælder. Den er opført i røde sten med rødt tegltag og delvis nyere, sprossede energi- / termovinduer. Den ligger på en 858 m2 grund med småstensbelagt forhave til 3 biler og indkørsel til garage. Den ligger meget centralt med gå-afstand fra byen og søen med de flotte naturomgivelser. Den opvarmes med fjernvarme.
INDEHOLDER:
Dejlig entré med nyre hoveddør, diagonalt flisegulv, garderobeplads, massiv trappe til 1. sal, dør til kældertrappe samt kosteskab med flisegulv og hylder.
Pænt gæstetoilet med flisegulv, malede vægge, massiv bordplade med vask og vægspejl.
Nyere køkken i hvide elementer med sort bordplade, vinylgulv, alle hvidevarer, spiseplads samt dobbelt glasdør til træ-terrasse med læhegn og havetrappe.
Stor, lys opholds- og spisestue med trælaminatgulv.
1. SAL:
Repos / fordelingsgang med afhøvlet trægulv og loftlem.
Lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, malede vægge, pænt skab med vask, vægspejl, badekar og stor bruseniche med flisevægge.
Dejligt værelse med afhøvlet trægulv.
Stort soveværelse med trælaminatgulv. (kan opdeles til 2 værelser ved udvidelse i skunk).
KÆLDER: Stort forrum med nyere dør til indkørsel og stik til vaskesøjle.
Stort, disponibelt rum med tæppelægning.
Meget stort, disponibelt rum med samme tæppebelægning og mulighed for lille gildesal, billardrum m.m.

Desuden 20 m2 muret garage med betongulv, eternittag, dobbeltport og separat dør til udestue.
12 m2 ældre udestue i træ med vinduer til 3 sider, klart pladetag og dør til haven.