Velkommen til denne unikke, yderst velholdte og smagsfuldt istandsat rødstensvilla fra 1908, der kombinerer klassisk charme med moderne bekvemmeligheder. Beliggende på en rummelig grund på 3.612 m2, tilbyder denne ejendom et væld af muligheder for både familieliv og hobbyprojekter. Med en stor garage og et drømmeværksted udstyret med lift, elektriske porte og isolerede støbte gulve, er det ideelt for gør-det-selv entusiaster eller dem med behov for ekstra opbevaringsplads. Endvidere er der, i depotrummet bag ved garagen, mulighed for etablering af hesteboks eller stald til mindre dyrehold.
Villaen på 164 boligkvadratmeter byder på en stor entré med skabsvægge og fordelingsgang til værelse, viktualie-/depotrum, bryggers med god opbevaringsplads, arbejdsbord og plads til vaskesøjle. Der er desuden også udgang til garage og værksted fra entréen.
Køkkenet, med gulvvarme, byder på nyere flot Designa køkken i et lyst alrum, hvor der er rigelig plads til det lange spisebord. Herfra kan du træde direkte ud på den sydvendte flisebelagte terrasse - perfekt til solrige eftermiddage. Opholdsstuen er hyggelig åben mod alrummet, hvilket skaber en sammenhængende atmosfære for familie aktiviteter og gæstebesøg.
I den lille entré med trappe til første sal er et nyere, moderne indrettet badeværelse, med gulvvarme. 1.sal sal rummer tre gode værelser samt en lille repos og toilet. Et af værelserne har endda en hems med udsigt over de omkringliggende marker - en perfekt oase for børnene.
Ejendommen har Energimærke C og opvarmes med Gejs Stoker træpillefyr. Med genveksanlæg i hele beboelsen, sikres et godt og sundt indeklima.
Udendørs venter flere flisebelagte terrasser, herunder en stor overdækket vestvendt terrasse ideel til aftensolens stråler. Haven er nem at vedligeholde med bundække i bedene samt frugttræer, drivhus, shelter, udebruser og bålplads som prikken over i'et.
Beliggenheden i Nr. Ørslev giver dig landlig ro samtidig med nærhed til Nykøbing F., -kun 7 km. til centrum. Busforbindelse og cykelvenlige stier fører både til Horreby og Nykøbing F., hvor skoler, børnepasning og indkøbsmuligheder venter.
Dette er en ejendom der emmer af muligheder og som skal ses!

