Attraktivt beliggende og dejligt byhus på 99 m2 i pænt murværk med isoleret beklædning på 2 facader, malet eternittag og delvis nye energivinduer. Det er sammenbygget til den ene side og ligger på en 270 m2 lukket grund med egen indkørsel og carport. Det opvarmes med fjernvarme. Der er gåafstand til alle faciliteter som bus, indkøb, Guldborgund, byens centrum m.m. Huset fremtræder velholdt.

INDEHOLDER:
Entré med massiv hoveddør, garderobeplads, afhøvlet trægulv og malet/afhøvlet vinkeltrappe til 1. sal.
Under trappen er et pænt badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, vaskemaskine (placeret i brusenichen), kar med bruser og vægskab med spejl.
Hyggelig, lys opholds- og spisestue med afhøvlet trægulv, åbning til køkkenet med halvvæg og stort, vestvendt vindue til haven.
Pænt, delvis moderniseret elementkøkken i egefiner med grå bordplader, alle hvidevarer, lem til lille kælder og dør til baggang.
Baggang i gasbeton med betongulv, hylder, garderobeplads og dør til gårdhave.
1. SAL:
Repos / fordelingsgang med afhøvlet trægulv, nyere tagvindue, skabe og trappe til loftrum.
Soveværelse med bred kvist til gaden og afhøvlet trægulv.
Stort værelse med tæppebelagt trægulv (tidligere køkken og værelse), hvor der kan indrettes toilet.

Helt lukket og vestvendt gårdhave med fliser, port til indkørsel og overdækket fliseterrasse med klart pladetag.
Carport i træ med klart pladetag.
Muret og 2-delt udhus med eternittag og betongulv.
Dejlig, lukket have med lille græsplæne og randbeplantning.