Søndergade 14, Søndergade 16, 4990 Sakskøbing

Byejendom med 2 erhvervslejemål og 1 boliglejemål

Centralt beliggende og sammenbygget udlejningsejendom, fordelt på 2 bygninger og matrikler.
Den er opført i pudsede / malede sten med den ene gavl i bindingsværk, rødt tegltag og lidt ældre termovinduer.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Søndergade 14:
Denne ejendom indeholder et pænt lejemål, som p.t. er udlejer til blomsterbutik. Den er indrettet med et godt salgslokale med plankegulv, store vinduer til gaden, massiv trappe til depotrum i tagetagen, godt kølerum og 2 trin op til baglokalet.
Baglokalet er et tilbygget drivhus/glashus i træ med store vinduer til offentlig parkeringsplads, termotag, flisegulv og dør til P-pladsen, hvor der også er en reserveret P-plads til butikken. Desuden en frokoststue og toilet med vask. Ejendommen har et forholdsvis nyere tegltag med kviste i zink.

Søndergade 16:
Denne ejendom indeholder en pæn og velindrettet frisørsalon med trægulv. fra salonen er en bagdør til den fælles gårdsplads med lejer på 1. sal. Desuden pænt køkken og toilet. 2 vinduer kan ifølge lejeaftalen benyttes af udlejer til særskilt udstilling.

Et boliglejemål på 1. sal har indgang fra gårdspladsen og indeholder entré med vinkeltrappe til 1. sal. I stueplan er et badeværelse med vinylgulv, vask, brusekabine og hvid sanitet. På 1. sal er et mindre køkken med vinylgulv, hvide elementer, stålbord med vask og 2 kogeplader samt køleskab og emhætte. Hyggelig stue med brede kviste til gaden og gården. Soveværelse med trægulv. Garderobeniche.

Desuden 14 m2 muret udhus med ståltag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.