Tangetvej 19, Tjæreby, 4800 Nykøbing F

Nedlagt ejendom med stor beboelse og gode bygninger til erhvev

Godt beliggende og meget stor landejendom med 209 m2 bolig, opført i gule sten med rødt tegltag og hvide termovinduer. Til ejendommen hører 1.258 m2 udbygninger, hvoraf nogle vil være rigtig gode til større erhverv med maskiner, oplagring, produktion m.m. Den ligger på en ca. 6.500 m2 grund, som p.t. er under udstykning. Der kan tilkøbes med jord. Der er i 2016 indlagt fjernvarme med nye termostater og fibernet på ejendommen.
Ejendommen ligger ca. 3 km fra Idestrup med indkøbsmuligheder, privatskole m.m.
INDEHOLDER:
Entré / hall med overdækket hoveddør, opvarmet flisegulv, skabsvæg, tæppebelagt trappe til 1. sal og spots i loftet.
Meget stort badeværelse med opvarmet flisegulv, flisevægge til loft, integreret kar, stor bruseniche, 2 vaske på søjler, stort vægspejl og håndklædetørrer.
Meget stort værelse / soveværelse med tæppebelagt trægulv.
Stor, lys vinkelstue med vinduer til have og gårdsplads samt dobbelt glasdør til fliseterrasse med læmur.
Ekstra stue med tilbygget, rund udestue, muret med vinduer alle sider, dør til førnævnte terrasse og glastag.
Stort, ældre køkken i brune elementer med alle hvidevarer, vinylgulv og stor spiseplads.
Stor baggang/bryggers med flisegulv, grovvask, vaskemaskine, døre til baghave og gårdsplads, vindeltrappe til 1. sal og lem til krybekælder.
Pænt baderum med flisegulv, delvis flisevægge og bruseniche.
Ældre badeværelse med malet betongulv, flisevægge, kar og vask.
1. SAL: (øst)
Fordelingsgang med lem til uudnyttet loftrum.
Stort legeværelse med tagvindue og 2 mindre værelser (kan sammenlægges).
Dejligt værelse med indbygget seng.
1. SAL (vest)
Stor repos med tagvindue og dør til loftrum.
Stort værelse med 2 tagvinduer og 2 gode værelser.
Udbygningerne er sammenbygget med en fordelingsgang med dør til staldbygning.
Meget stor stald med tidligere grisebokse.
Stor hal / værksted med 2 skydeporte i delvis mursten, meget stor lofthøjde, eternittag og betongulv.

Der er mulighed for at tilkøbe eller leje et stykke jord til heste- eller andet dyrehold. Sælger er villig til forhandling om udenomsarealer, nedlæggelse af gylletank, nedrivning af sidebygning, og om den bagerste bygning kan medfølge.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.