Tværgade 33, 4800 Nykøbing F

Totalt gennemrenoveret og hyggeligt byhus / dobbelthus på 107 m2 i gulpudsede mursten med rødt tegltag og dannebrogsvinduer overalt. Det er sammenbygget til den ene og ligger på en 130 m2 grund med egen indkørsel til garage fra Nørregade. Huset er ombygget i 2003, virkelig godt isoleret og opvarmes billigt med fjernvarme samt brændeovn. Det har et pænt interiør med almue-paneler. Det ligger tæt på alle faciliteter i byen.
INDEHOLDER:
Entré med pæn hoveddør, mundblæste Darø-lamper, italiensk flisegulv, stukloft, massiv vinkeltrappe til 1. sal, stort vægspejl og glasdør til stuen.
Dejligt badeværelse med elopvarmet flisegulv, malede vægge, vask, overskab med spejle, vægskabe og bruseniche i glas med flisevægge.
Stort køkken i massiv eg med pæne bordplader, koge-ø med granitplade, alle hvidevarer, flot muret halvvæg til stuen, Darø-lamper, stukloft og parketgulv.
Dejlig, lys opholds- og spisestue med parketgulv, stukloft, delvis vandskurede vægge og Morsø brændeovn med glaslåge.
Godt depotrum under trappen med parketgulv og hylder.
1. SAL:
Stort forrum / kontor med kvist til gaden, loft til kip med hems/depot, synlige bjælker, massivt plankegulv og tagvindue med lysindfald over trappen med vandskurede vægge.
Meget stort soveværelse med plankegulv, tagvindue med stjernekig, 2 gavlvinduer, loft til kip med synlige bjælker samt skabsvæg med 4 spejl-skydelåger og walk-in closet.
Dejligt værelse med trægulv på betongulv, loft til kip og installationer til komplet badeværelse med spa-kar.
Til huset hører en helt fantastisk og flot opbygget gårdhave med flot flisebelægning, murede bede, muret pejs med rygeovn, grill og skiferplade, smedejernslåge med bladguld til gaden og indmuret kobber-postkasse.
Flot muret carport med hvælving og elektrisk/fjernbetjent hæveport, spots med lysdæmpning, strøm, TV-stik og flot flisegulv.
Isoleret værksted / multirum med flisegulv, murede vægge, skabe, vask i stålbord, vaskesøjle m.m.
ET HELT UNIKT HUS FOR DEN RETTE KØBER MED SMAG FOR HUSETS MANGE DETALJER, SOM SKAL SES!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.