Smedevænget 22, 4850 Stubbekøbing

Pænt og godt beligende rækkehus med kælder og sydvendt have.

Meget velholdt og godt beliggende rækkehus / dobbelthus på 71 m2 og 41 m2 god, tør kælder. Det er opført i røde sten med rødt tegltag og termovinduer. Det ligger på en 179 m2 pænt anlagt grund med flisebelagt forhave (fortov) og en dejlig, sydvendt baghave. Huset er godt isoleret og opvarmes billigt med fjernvarme, suppleret med brændeovn.

INDEHOLDER:
Nyere hovedtrappe med fliser fra forhaven.
Pæn entré med garderobeplads, dør til kælderen og tæppebelagt vinkeltrappe til 1. sal.
Pænt, lidt ældre elementkøkken i egefiner med pæne bordplader, alle hvidevarer, vinylgulv og en hyggelig spiseplads med bænke.
Stor, lys opholds- og spisestue med nyere, overdækket dobbeltdør til fliseterrasse, stort vindue med udsigt til samme og god brændeovn med glaslåge.
1. SAL:
Lille repos med loftlem.
Hyggeligt kontor / kammer med tagvindue.
Stort soveværelse med kvist til haven og 3-fløjet skab med skydelåger.
Dejligt værelse med kvist til gaden.
Pænt toilet med flisegulv, flisevægge, pænt skab med vask, vægspejl og tagvindue.
KÆLDER:
Forrum / mellemgang med dør til udvendig trappe og godt, aflåst depotrum under hovedtrappen.
Viktualierum med hylder.
Stort depotrum.
Stort værkstedsrum.
Stort vaskerum med stik til vaskesøjle og bruseniche med termostat-armatur.

I stueplan og på 1. sal er tæppebelagte trægulve, som kan afhøvles.
Huset har ny el, nye tagrender, ny hovedtrappe og isokærn i skorsten.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.