Stok-Holmsvej 14, 4891 Toreby L

Godt beliggende og meget rummelig vinkelvilla på 143 m2 og 27 m2 god kælder, opført i røde sten med opmurede gavle, eternittag og termovinduer. Huset er bygget i forskudte plan, som gør det utraditionelt i forhold til andre huse. Det ligger på en 870 m2 pænt beplantet grund ved en stille og børnevenlig vej, tæt på indkøb, bus, sportshal, integreret daginstitution og den tidligere skole, hvor der er en masse foreningsliv. Huset opvarmes med fjernvarme.
INDEHOLDER:
Entré med dobbeltskab til loft, 4 trin op til forskudt plan og nedgang til kælderen.
Velholdt, lidtældre elementkøkken i egefiner med alle hvidevarer, grå bordplader og stor spiseplads.
Meget stor og lys vinkelstue med spiseplads ved køkkenet, stor opholdsafdeling med vinduesparti og dør til sydvestvendt fliseterrasse med læmur.
Forældreafdeling med stort soveværelse med dør til walk-in closet og adgang til eget bad.
Pænt, lidt ældre badeværelse med elopvarmet flisegulv, flisevægge til loft, vask og bruseniche med termostat-armatur.
FORSKUDT PLAN:
Repos med loftlem.
Dejligt værelse med trægulv.
Stort værelse med tæppebelagt trægulv og 3 indbyggede skabe til loft.
Pænt, lidt ældre badeværelse med terrazzogulv, flisevægge, kar med bruser og vask.
KÆLDER:
Fyrrum med vinylgulv.
Viktualierum med hylder.
Vaskerum med stik til vaskemaskine og dør til udvendig havetrappe.
Stort værkstedsrum / depotrum med god plads til opbevaring.

Desuden carport i gasbeton med eternittag og sammenbygget udhus / redskabsrum i samme materialer.
Drivhus i aluminium og morgen-terrasse bag huset.
Flisebelagt indkørsel.
Pænt anlagt have med græsplæne og randbeplantning

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.