Thorsensvej 48, + 46, 4800 Nykøbing F

Flot vedligeholdt og attraktivt beliggende byvilla med kælder på stor grund

Arkitektonisk flot bygget og respektfuldt moderniseret 2-plansvilla på 154 m2 + 90 m2 god kælder, opført i røde sten med bindingsværk i facadespidserne, nyere rødt tegltag og sprossede dobbeltvinduer. Den ligger på en 827 m2 stor grund i et attraktivt kvarter ved lukket vej, kun 5 minutters gang fra Torvet, indkøb, skole og havnen. Huset opvarmes billigt med fjernvarme. Huset ligger højt i niveau med stor hovedtrappe og derfor med gode lysindfald til kælderen.
INDEHOLDER:
Entré med garderobeniche, massiv vinkeltrappe til 1. sal, dør til kælderen og flot hoveddør med facetslebne glas.
Pænt toilet med vinylgulv, vask og hvid sanitet.
Dejligt køkken i hvide elementer med massive bordplader, alle hvidevarer og vinylgulv.
Stor, lys opholdsstue med tæppebelagt trægulv, flot karnap mod gaden og stukloft.
Stuerne er adskilt med skydedøre med fyldninger.
Stor, lys spisestue med trægulv, stukloft og 4-fløjet glasdørsparti til veranda / havestue.
Lækker havestue / veranda med samme trægulv, sprossede vinduer til alle sider og dobbelt glasdør til havetrappe.
1. SAL:
Fordelingsgang med loftlem, trægulv, skabe og fast kontorplads ved vinduet.
Dejligt værelse med tæppebelagt trægulv og højskab.
Godt værelse med samme interiør og kvist.
Stort soveværelse med tæppebelagt trægulv, 5 indbyggede skabe og franske døre til sydvendt altan med dejlig udsigt over byen.
Pænt badeværelse med vinylgulv, stort skab med 2 vaske, 2 vægspejle og stor bruseniche med vinylvægge.
KÆLDER: (god lofthøjde og lysindfald)
Forrum med skabe og arbejdsbord. Hobbyrum med arbejdsbord.
Dejligt værksted med hylder og arbejdsbord. Viktualierum med hylder.
Stort depotrum med dør til haven. Depotrum med dør til indkørsel.
Stort bryggers med vask i arbejdsbord og ophævet vaskesøjle.
Huset har en helt speciel atmosfære, hvidlakerede fyldningsdøre, brede paneler m.m.
Desuden 45 m2 dobbelt-carport i træ med paptag, flisegulv og spots.
Indkørsel med granitsten og jernhegn med murede søjler til gaden.
Virkelig flot og stor have med fliseterrasse, græs og randbeplantning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.