Hyggeligt og godt beliggende 2-plansvilla med flot udsigt
Her finder du al den charme, som et hus fra 60'erne kan have. Godt bygget og rummelig 2-plansvilla på 139 m2 i røde sten med rødt tegltag og hvide vinduer. Den ligger på en 888 m2 pænt beplantet grund i udkanten af Idestrup med baghaven op til åbne marker og med gåafstand til indkøb, skole, børnehave, sportshal, forsamlingshus m.m. Den opvarmes billigt med fjernvarme. INDEHOLDER: Dejlig entré med pæn hoveddør, garderbeplads, trægulv og massiv vinkeltrappe til 1. sal. Lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, malede glasvævsvægge, bruseniche med flisevægge, vask med nyt armatur, vægspejl og håndklædetørrer. Stor, lys opholds- og spisestue med afhøvlet trægulv og dør til vestvendt træ-terrasse. Stor spisestue med samme gulv og mulighed for isætning af vindue eller dør til baghaven med flot udsigt. Nyere BIGA-køkken i hvide elementer med flotte bordplader i olieret eg, alle hvidevarer, parketgulv, hyggelig spiseplads og flot udsigt. 1. SAL: Stor repos / fjernsynsstue med nyere tagvindue, trægulv og loftlem. Meget stort værelse med trægulv med skab, og som nemt kan opdeles til 2 værelser igen, da begge døre er bevarede.. Stort soveværelse med malet trægulv, skabsvæg med skydelåger (1 med spejl) og flot udsigt. Der er en hyggelig, ugeneret gårdhave med fliser, dejlig have med drivhus/orangeri med hærdet glas i markkanten og ekstra træ-terrasse. I indkørslen er en 19 m2 carport i træ med klart pladetag og sammenbygget udhus i samme materialer. 28 m2 muret værksted med nyere paptag og betongulv. Huset fremtræder indflytningsklart.