Alleen 2, Radsted, 4990 Sakskøbing

Godt bygget og rummelig ejendom til motel, festlokaler eller bed & breakfast

Godt beliggende og rummelig hotelejendom på 738 m2 + 423 m2 god, højtliggende kælder, i røde sten med rødt tegltag og sprossede vinduer. Ejendommen er p.t. indrettet til bed & breakfast med 21 værelser og mulighed for afholdelse af møder, konferencer, fester med overnattende gæster m.m. Den ligger på en 3.603 m2 grund til landevejen fra Nykøbing til Sakskøbing (eller omvendt) - og med kun få minutters kørsel til motorvej mod Rødby (Tyskland) og København.
Den har 21 virkelig pæne værelser (18 med eget bad), undervisningslokaler, hygge-/opholdsrum, stort fest-/undervisninglokale, mødelokaler og billardrum i kælderen m.m.

Den rette køber køber og initiativtager kan lave en god forretning på udlejning til mange formål.

STUEPLAN:
Stor hall / fordelingsgang med nyere dørparti fra den flotte hovedtrappe og trappe til 1. sal.
Kontor / reception kan indrettes i lille depotrum.
Stort, handicapvenligt toilet med vinylgulv, malede vægge og bruser.
Stort industri-køkken med alle dertil hørende maskiner og dør til baggård til vareindlevering.
Stor spisesal med plads til 24 gæster.
Undervisningslokale / ekstra spisestue.
Bagtrappe til 1. sal og kælder.
1.SAL:
Stort festlokale / mødelokale, værelser, flere siddeafdelinger, depotrum og opholdsstue med køkken.
KÆLDER:
Fordelingsgang, depotrum med udgang til gårdsplads, flere møderum, billardstue, TV-stue, køkken med spiseplads, toilet, vaskerum med maskiner, værksted, fyrrum med varmepumpe og solcelleanlæg, stort personale-rum og en masse anvendelsesmuligheder.
Desuden 44 m2 udhus i træ med paptag og flisegulv.
Stor grund med græsplæne, pæn beplantning, stor parkeringsplads og mulighed for udendørs-servering.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.