Mejerivej 4, Frejlev, 4892 Kettinge

Pænt vedligeholdt og landligt beliggende 1-planshus på 108 m2 + 23 m2 sammenbygget og åben udestue. Huset er opført i gulmalede sten med eternittag og delvis nyere termo-/energivinduer. Det ligger på en 650 m2 pænt beplantet grund ved en sidevej til landevejen mellem Nykøbing og Kettinge, så der er kun 3 minutters kørsel til indkøb, sportshal, svømmebad m.m. Der er 40 meter til gode busforbindelser. Huset opvarmes billigt med oliefyr og brændeovn.

INDEHOLDER:
Entré med nyere overdækket hoveddør, pænt trægulv og garderobeniche med overskabe. Dejligt værelse / kontor med tæppebelagt betongulv og faste hylder. Fyrrum med lidt ældre oliefyr, vinylgulv og lille værkstedsplads. Stor, lys opholds- og spisestue med parketgulv, god brændeovn, åbne vindueshuller og dør til udestue. Dejlig udestue med isoleret trægulv, termotag, stort vinduesparti i plastik med termovinduer og skydedør til haven. Lille mellemgang med tæppebelagt betongulv og 3 skabe. Stort soveværelse med tæppebelagt betongulv og 3 skabe til loft. Dejligt moderniseret badeværelse med elopvarmet flisegulv, flisevægge, pænt skab med vask, overskabe med spejl og bruseniche. Fordelingsgang med vinylgulv. Stort dejligt elementkøkken i ask med pæne bordplader, alle hvidevarer, vinylgulv, stor spiseplads og glasdør til overdækket træterrasse med trappe til haven. Bagindgang/udhus med dør til garagen og vaskerum med vinylgulv, hylder og arbejdsbord.

21 m2 sammenbygget garage i træ med eternittag, flisegulv og fjernbetjent hæveport. Værksted i træ med klart pladetag, flisegulv, dør til baghaven og dobbeltport til indkørsel. Stort udhus / brændeskur i træ med flisegulv og klart pladetag. Drivhus i aluminium og lille udhus med olietank.

Der er indlagt fibernet i huset, som nemt kan tilsluttes.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.