Nykøbingvej 80, Maglebrænde, 4850 Stubbekøbing

Rummelig og utraditionelt indrettet 2-plansvilla på 135 m2 i røde / pudsede sten med eternittag og termovinduer. Den ligger på en en 2.127 m2 dejlig grund med flere kroge og fælles indkørsel med nabo. Den opvarmes billigt med nyere, kondenserende oliefyr. Den ligger i en lille, hyggelig landsby ved landevejen mellem Stubbekøbing og Nykøbing. Der er gode busforbindelser begge veje. Huset må bruges til flexbolig / fritidshus.

INDEHOLDER:
Entré med flisegulv og skrålem til 20 m2 kælder med 3 opbevaringsrum. Meget stort køkken i hvide elementer med sorte bordplader, alle hvidevarer, trægulv, spots i loftet og dejlig spiseplads med udsigt til haven. Badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, vaskemaskine, bruseniche, håndklædetørrer og hvid sanitet. Mellemgang med parketgulv, tæppebelagt vinkeltrappe til 1. sal og dør til udestue. Stor, lys opholds- og spisestue med parketgulv og store vinduer til forhaven. Dejlig, opvarmet udestue i træ med med trægulv, vinduer til alle sider, bardisk og dør til indkørsel.

1. sal:
Stor, møblerbar fordelingsgang med ovenlysvindue, trægulv og loftlem. Godt værelse med tæppebelægning. Meget stort soveværelse med skabe og frontspids til forhaven. Badeværelse med malet gulv, skab med vask og spa-kar med luftdysser. Godt værelse.

Desuden 40 m2 muret garage / udhus med ståltag, betongulv, skydeport, værkstedsplads og separat fyrrum med godt, kondenserende oliefyr. Anneks-lignende udhus i træ med paptag, trægulv og dobbeltdør. Drivhus i aluminium. Stor, flisebelagt gårdsplads og stor indkørsel.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.