Nykøbingvej 155, Falkerslev, 4871 Horbelev

Godt bygget 2-planshus med kælder

Godt bygget og rummelig 2-plansvilla på 113 m2 og 61 m2 kælder. Huset er opført i røde sten med rødt tegltag og delvis sprossede vinduer. Det ligger på 1.185 m2 dejlig grund i landlige omgivelser med marker til alle sider og lige til landevejen mellem Nykøbing og Stubbekøbing med gode busforbindelser og skolebussen lige for døren. Der er kort afstand til Horreby med skole, børnehave, indkøb, sportshal og et godt foreningsliv. Huset opvarmes med et godt pillefyr og brændeovn.
INDEHOLDER:
Entré med massiv hoveddør, garderobeplads, vinylflisegulv, dør til kældertrappe og massiv vinkeltrappe til 1. sal.
Hyggelig opholdsstue med afhøvlet trægulv, flot udsigt over markerne og franske døre med glas.
Dejlig spisestue med samme interiør, god brændeovn med glaslåge, nyere dør til stor fliseterrasse med læhegn og flot udsigt.
Lidt ældre køkken i ahorn med grå bordplader, alle hvidevarer, vinylgulv og spots i loftet.
Mellem- / baggang med diagonalt flisegulv,, garderobeplads og glasdør til baghaven.
Nyere, dejligt badeværelse med samme flisegulv, malede vægge, flot skab med 2 vaske, stort vægspejl, niche med stik til vaskesøjle, bruseniche med flisevægge og hvid sanitet.
1. SAL:
Fordelingsgang med afhøvlet trægulv og 2 skabe.
Stort værelse med afhøvlet trægulv og nyere gavlvindue med flot udsigt.
Soveværelse med tæppebelagt gulv.
KÆLDER (Lavloftet):
Forrum med dør til udvendig kældertrappe.
Fyrrum med godt pillefyr og vægskabe.
2 disponible rum til værksted m.m.
Huset har hvide lofter og et pænt interiør.
Desuden 28 m2 carport i træ med klart pladetag, flisegulv og sammenbygget udhus/brændeskur i samme materialer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.