Stubbekøbingvej 46, 4800 Nykøbing F

Hyggeligt byhus med egen carport

Centralt beliggende og pænt vedligeholdt byhus på 88 m2 i gulmalede sten med eternittag og termovinduer. Det er sammenbygget til den ene side og ligger på 432 m2 pænt beplantet grund med egen indkørsel til carport. Huset er rimeligt isoleret og opvarmes med fjernvarme. Huset ligger med 10 minutters gang fra centrum, havnen, Guldborgsund, indkøb m.m.

INDEHOLDER:
Entré med pæn hoveddør, garderobeplads og tæppebelagt trappe til 1. sal.
Under trappen er et lille toilet (uden vask) og adgang til depotrum.
2 sammenlagte, lyse stuer med tæppebelagte trægulve samt vinduesparti med dør til gårdhaven.
Pænt, lidt ældre køkken med nyere bordplader, alle hvidevarer, vinylgulv og hyggelig spiseplads.
Baggang med flisegulv, vask, bruseniche, stik til vaskemaskine og pæn dør til gårdsplads.
Godt værksted med betongulv og listeloft.
1. SAL:
Repos med pænt tagvindue.
Meget stort soveværelse (tidligere 2 værelser).
Kontor / gæsteværelse med tagvindue.

Hyggelig gårdhave med fliser og dør til carport.
Ældre udhus i træ med klart pladetag.
Carport i træ med eternittag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.