Nr Alslev Langgade 9, 4840 Nørre Alslev

Centralt beliggende byhus med gårdhave og ugeneret baghave.

Delvis moderniseret og godt beliggende 2-planshus på 115 m2 i pudsede sten med rødt tegltag og nyere, sprossede termovinduer. Huset ligger på en 456 m2 grund med dobbeltport til gårdhave og lukket baghave med græsplæne og pæn beplantning. Huset opvarmes med fjernvarme. Det ligger i byens hovedgade med gå-afstand til indkøb, skole, bus, togstation, børnehave, sportshal m.m.

INDEHOLDER:
5-kantet entré med flisegulv, garderobeplads og pæn hoveddør.
Hyggelig forstue med trægulv og skydedøre med facetslebne glas til spisestue.
Meget stor og lys opholds- / spisestue med nyere trægulv.
Baggang med garderobeplads, pæn dør til gårdhaven og massiv bagtrappe til 1. sal.
Utraditionelt køkken i hvide elementer med massive bordplader, trægulv, alle hvidevarer, trappe til 1. sal og ned gang til åben viktualiekælder.
Mellemgang med flisegulv, garderobeplads og pæn dør til baghaven.
Stort badeværelse med flisegulv, malede vægge, bordplade med vask, stik til vaskesøjle, stor bruseniche og hvid sanitet.
1. SAL:
3 ældre værelser uden værdi, ældre vinduer, kvist til gaden og uudnyttede loftrum, som kan ombygges til nogle gode rum.
KÆLDER:
3 disponible rum.

30 m2 nedrivningsklart udhus i mursten med paptag - det vil give et godt udsyn til baghaven.
Hyggelig gårdhave med nedgang til kælder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.