Egelev Gade 12, Egelev, 4840 Nørre Alslev

Meget velholdt og hyggeligt hus med garage.

Delvist landligt beliggende og rummeligt 2-planshus på 104 m2, opført i røde sten med rødt tegltag og sprossede vinduer. Det ligger på en 690 m2 dejlig grund i en lille landsby på Nordfalster med kun 2,5 km. til Nr. Alslev med alle faciliteter og 2 km. til Nr. Vedby grusgrav med et rekreativt område, rigt naturliv, sheltere m.m. Huset opvarmes med pilleovn, suppleret med elvarme. Huset kan bruges som flexbolig / sommerhus. Der er fibernet i huset.

INDEHOLDER:
Entré med pæn, overdækket hoveddør, tæppebelagt gulv, garderobeplads og trappe til 1. sal.
Dejlig, lys og sydvendt opholds- / spisestue med trægulv, god pilleovn og store vinduer til forhaven.
Virkelig stort køkken i hvide elementer med bøgekant, pæne bordplader, vinylgulv, alle hvidevarer og gennemræksskabe til hyggelig spiseplads med vindue til indkørsel.
Baggang med vinylgulv, elvandvarmer, stik til vaskemaskine og halvdør til gårdsplads.
Pænt badeværelse med hvide fliser på gulv og vægge, gulvvarme, skab med vask, bruseniche og hvid sanitet.
1. SAL:
Repos / fordelingsgang med afhøvlet trægulv.
Dejligt værelse med samme gulv og tagvindue.
Stort værelse med samme gulv og tagvindue.
Stort soveværelse med samme gulv og 4-fløjet skab.
Der er hvide listelofter næsten overalt.

Desuden lidt ældre, muret udhus med eternittag, betongulv samt flere depot- og værkstedsrum.
Stor garage med betongulv og vippeport.
Fra den lukkede baghave er en dejlig udsigt over markerne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.