Gl. Landevej 140, Marrebæk, 4873 Væggerløse

Flot moderniseret 2-planshus med garage og værksted

Virkelig flot moderniseret og lyst 2-planshus på 152 m2 bolig og 20 m2 kælder i gråpudsede sten med rødt tegltag og sprossede vinduer. Det ligger på en 2.224 m2 grund i hyggelig landsby på Sydfalster med købmand og gode busforbindelser. Det ligger tæt på Væggerløse, som også har indkøb, skole, børnehave, sportshal, boldklub m.m. Huset er rigtig godt isoleret og opvarmes billigt med et nyt luft til vand varmepumpe.
INDEHOLDER:
Entré med nyere hoveddør, garderobe og malet vinkeltrappe til 1. sal.
Meget stort, lyst værelse med stukloft og separat, overdækket dør fra indkørsel (tidligere erhverv).
Nyt, lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, malede vægge, pænt skab med vask, vægspejl med spots, spots i loftet samt bruseniche med flisevægge og glasvægge.
Bryggers / baggang med gulvvarme, arbejdsbord med vask, nyere dør til baghaven samt døre til kælder og stort viktualierum med samme gulv.
Pænt, stort køkken i hvide elementer med massive bordplader, god skabsplads, alle hvidevarer, samme gulv, hyggelig spisekrog og stukloft.
Stor, lys stue med nyere plankegulv, stukloft og franske glasdøre til udestue.
Hyggelig og charmerende udestue i bindingsværk med afhøvlet trægulv, vinduer til 2 sider og dobbelt glasdør til haven.
Godt værelse / soveværelse med nyere plankegulv, stukloft og 4 skabe.
1. SAL:
Meget stor fordelingsgang med trægulv, 3 tagvinduer og ny loftlem med stige.
Stort værelse med dobbeltskab.
Lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, malede vægge, pænt skab med vask, vægspejl med integreret lys, skab, spots i loftet og tagvindue.
Dejligt værelse med flot kvist, trægulv og dobbeltskab.
Meget stort soveværelse med trægulv, tagvindue og glasdør til ny, stor træ-terrasse.
KÆLDER: ( 1,85 meter lofthøjde)
Værksted/hobbyrum med ny luft til vand varmesystem, lem til krybekælder og viktualierum.
Huset har hvide lofter, hvide fyldningsdøre m.m. og fremtræder indflytningsklart.
Desuden 48 m2 værksted med samme ydermur, nyt ståltag med ny tagkonstruktion, elektrisk hæveport, betongulv, dør til garage og trappe til stort loftrum.
27 m2 garage i træ med perlesten, klart pladetag og dobbeltport til gaden.
Overdækning i træ med klart pladetag, sammen bygget med naboens udhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.