Skovstjernevænget 36, Nordbyen, 4800 Nykøbing F

Virkelig lyst og spændende arkitekttegnet villa i Nordbyen

Helt igennem fantastisk villa med virkelige mange skønne detaljer - huset har fra øst og vest et lysindfald fra det 5 meter høje loft som er centrum i huset. Huset er på 175 m2 samt nyindrettet 13 m2 kontor (ikke godkendt), carport og redskabsrum. Ejendommen er opført i hvidpudset facade, tagpap med listedækning samt zinkbeklædning. Huset ligger i Nordbyen, tæt på skolen, børnepasning, indkøb og fremstår rigtig pænt, med super flotte rapporter - meget sjældent og flot Tilstandsrapport med 0 bemærkninger !! Der er ligeledes tænkt på andre fremtidige økonomiske detaljer, såsom solceller og lade-station til bilen.

INDEHOLDER :

Entré med 5 meter til loftet og lysindfald fra øst og åbent indtil køkken / alrummet. Bryggers med sorte granitfliser, skabsarrangement, stik til vaskesøjle og håndvask i bord - fra bryggerset er der udgang til nybygget kontor (ikke godkendt til beboelse) med dør til terrassen og sorte granitfliser. 2 gode værelser - ene med hems. Lækkert badeværelse med bruseniche med glaslåge, væghængt toilet, sorte granitfliser og pænt bademiljø. Meget skønt køkken / alrum med med rigtig flot Svane køkken i hvide elementer med bl.a. skuffer med motor/el, alle bedste hårde hvidevarer, bl.a. vinkøleskab, kaffemaskine, kombiovn m.m. og udgang til lukket terrasse. Åbent alrum / spisestue med store vinduespartier, flot brændeovn fra Jacob Jensen og dør til sydvendt træterrasse. Kontor / værelse adskilt fra stuen med vinduesparti og med egen udgang til vestvendt træterrasse. Forældreafdeling med soveværelse og udgang til super flot og stort badeværelse med 5 meter til loftet, walk-in closet, stor bruseniche m.m.

Listen over gode detaljer er lang, der er bl.a. Vola armaturer, gulvvarme overalt, centralstøvsuger, genvex-anlæg, usb stik i kontakterne, akustiklofter, Junckers MoseEg plankegulve, granitfliser, lade-station til el-bil, solceller m.m.

Derudover er der carport, redskabsrum, bred flisebelagt indkørsel og beliggende på meget rolig vej.
SKAL OPLEVES

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.