Bellingevej 1, 4800 Nykøbing F

Flot, istandsat rødstensvilla få skridt fra Guldborgsund.

Der er ikke en finger at sætte på hverken bolig eller beliggenhed, når det kommer til Bellingevej 1, for her overtager I nøglerne til en flot, lys og yderst charmerende rødstensvilla, som ligger med 200 meter til vandet og kort vej til alle byens goder. I skal sætte kurs mod Nykøbing Falster, som placerer sig i første parket til Guldborgsund. Den gamle købstad byder på en stemningsfuld atmosfære, som kan mærkes, når I bevæger jer gennem de små gågader i byens midte, hvor butikker og caféer ligger på stribe; her er idyllen helt i top. Fra centrum er der kun en kort cykeltur til jeres nye hjem, og her bor I desuden med kort vej til sygehuset samt til diverse daginstitutioner - et stort plus i børnefamiliens hverdag.

Der er altså mange ting at glæde sig over ved beliggenheden, og der venter jer mindst lige så mange gode oplevelser, når I vender blikket mod boligen. Når I ankommer til adressen, bliver I budt velkommen hjem af en klassisk rødstensvilla med byggeåret 1951, og allerede ved første øjekast vil den charmere jer med alt fra sit velholdte ydre til de småsprossede vinduespartier.

De charmerende rammer fortsætter indendøre, hvor de 138 boligkvadratmeter fordeler sig på halvandet plan, som desuden suppleres af en yderst anvendelig kælder. Overalt bærer hjemmet præg af løbende vedligehold og moderne istandsættelser, og de er foretaget med stor respekt for husets oprindelige stil, så I overtager et hjem, hvor elegante stuklofter går hånd i hånd med tidssvarende design og stilsikre løsninger.

I kan starte turen i kælderen, og hernede venter jer 73 bonuskvadratmeter, som er delvist istandsatte, så I møder nogle lyse rum, der kan fungere som en direkte forlængelse af boligen. Etagen råder over et pænt vaskerum og fire disponible rum, hvor I kan slippe fantasien løs og indrette jer med alt fra viktualierum til vinkælder, kontor eller multirum!

Herfra træder I op til et stueplan, som straks vil imponere jer med sin gennemførte indretning, sin gode rumfornemmelse og sit naturlige lysindfald; her er det nemt at føle sig hjemme. I får både en gang med indbygget skabsplads, et hyggeligt køkken, et nydeligt flisebadeværelse med gulvvarme og ikke mindst de to sammenhængende stuemiljøer; i stuerne er der plads til samvær og familieliv, og de mørke vinterdage opgraderes desuden af brændeovnen, som vil sprede både varme og hygge. I sommerhalvåret vil I derimod sætte pris på de to terrassedøre, som skaber en flydende overgang mellem inde og ude.

Hjemmet fuldendes af førstesalens værelsesafdeling, hvor reposen giver plads til et skrivebord, mens det største værelse har fransk altan. Dertil kommer to børneværelser og et lækkert badeværelse med gulvvarme, som er af nyere dato. I får desuden kig til den store, solrige have, og I vil straks få lyst til at indtage de grønne omgivelser og den overdækkede terrasse. Som endnu et plus kan det nævnes, at der er etableret omfangsdræn.

Velkommen!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.