Bøtøvej 190B, Bøtø, 4873 Væggerløse

Stort og lyst sommerparadis nær stranden - med smukt lysindfald i hele huset.

På Bøtøvej 190B ligger et gedigent og charmerende fritidshus, som kan sætte fantastiske rammer for jeres mange fremtidige familieferier. På adressen venter en stor, grøn grund, og placeringen giver jer kort afstand til alle sommerferiens glæder. Sommerhuset og området skal helt klart opleves med egne sanser, men her følger en lille forsmag på, hvad der venter jer!
Der er tale om et yderst charmerende og velholdt sommerhus fra 1937. Løbende vedligeholdelse og moderniseringer pryder perlen samtidigt med, at hyggen i aller højeste grad er bevaret. Fritidshuset er fint beklædt i klassisk, sort træværk med fine, hvide vinduespartier, som giver den helt rigtige sommerhusfølelse.
Grunden råder over hele 2.299 kvadratmeter, hvor der udfolder sig et udsøgt udemiljø, der i den grad evner at samle familien. Her er der plads til leg og aktivitet i den store, grønne have, mens solens stråler kan nydes på det vestvendte lukkede terrassemiljø. I haven er et overdækket loungeområde, hvor fritidslæsningen kan nydes med et koldt glas hvidvin. På grunden forefindes også et lyst anneks på 32 kvadratmeter, som kan huse overnattende gæster.
Udendørs er ydermere en dobbelt garage samt carport.
Huset præsenterer sig med en indbydende entré, som giver rigeligt med opbevaringsplads til overtøj og fodtøj. Herefter fortsætter turen ind i husets ultimative hjerterum, som samler køkken og tre store stuemiljøer i ét. I rummene opleves et fortrinligt lysindfald, som strømmer ind gennem fine vinduer. Vinduerne giver jer i stuerne et raffineret kig ud til jeres omkringliggende, grønne udemiljø, og fra to af stuerne kan I ydermere gøre hjerterummene endnu større, når I inviterer selskabet med ud i solens stråler. I en anden stue kan I forskanse jer fra kulden ved at tænde op i Morsø brændeovnen.
I det hyggelige køkken er der vindueskarnap, hvilket bidrager til et fantastisk lys. Vinduet vender mod øst, og lysindfaldet om morgenen er i særklasse. Her er I sikret plads til at involvere flere hænder i madlavningen.
På de resterende kvadratmeter i husets stueplan finder I et bryggers og et rummeligt badeværelse med bruseniche.
På første sal venter tre rummelige værelser, der alle nyder godt af et naturligt lysindfald. Et af værelserne udmærker sig herudover ved at have ovenlysvinduer og udgang til en sydvestvendt altan, hvorfra I kan nyde en naturskøn udsigt til det grønne område og se solen stå op.
I kælderen, som er nyistandsat, er ydermere fire disponible rum, som ligger i åben forbindelse til hinanden. Hernede er der god opbevaringsplads samt gode indretningsmuligheder.
Fritidshuset er placeret i et skønt og roligt sommerhusområde nær strand, vand og indkøbsmuligheder. Fra huset kan I hver dag gå de 300 meter, der er til Marielyst Strand og nyde en forfriskende dukkert i bølgen blå. I kan nyde daglige gåture og grøn natur i de nærtliggende skovområder. Hertil har I kun 800 meter til indkøbsmuligheder, og I er nær Marielyst Golfbane.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.