Violvænget 8, Nordbyen, 4800 Nykøbing F

Virkelig lækker og charmerende 1 plans villa.Tæt på skole, indkøb, skov m.m.

Sikke en dejlig villa, velopført og beliggende i attraktivt område, tæt på Norbyskolen og børneinstitution. Ejendommen er højt beliggende og er opført i mursten, cementtagsten og lavenergivinduer i træ.

Huset er funktionelt indrettet med: Entrè med garderobeplads samt videre adgang til bryggers og via franske dobbeltdøre til køkkenet. Funktionelt bryggers med god bordplads og vaskesøjle. Flot kvalitetskøkken med stor skabs- og arbejdsplads, køkkenø med vitrine, stor spiseplads til familien samt alle hvidevarer er inkluderet herunder vinkøleskab og Quooker. Der er desuden adgang til syd/vestvendt og afskærmet terrasse med smuk udsigt over haven og området.

Børneafdeling med to gode værelser samt badeværelse med brus. Imellem køkken og stue er der flotte franske døre. Den første af husets stuer fremtræder hyggelig og anvendelsesmulighederne er mange, fra denne stue er der udgang til overdækket aftenterrasse.
Stue 2 er yderst charmerende og indbydende med loft til kip samt store vinduespartier, som giver dejligt lysindfald, her kan man virkelig nyde udsigten til haven samt det faktum, at ejendommen er beliggende, som èn af de højest beliggende i udstykningen. Desuden får man et ekstra værelse enten som børneværelse eller kontor.

Forældreafdelingen rummer soveværelse, walk-in closet samt badeværelse. Badeværelse med dobbelt bruseniche og masser af skabsplads.

Til ejendommen hører et isoleret depotrum med skabsplads og håndvask, carport under udhæng samt plads til cykler m.m.

Flot arkitekttegnet have, som er anlagt til at følge årstiderne, solen kan nydes fra alle 3 terrasser, som dækker alle verdenshjørner.

En lækker kvalitetsvilla med masser gode detaljer - herunder bl.a. Vola armatur i hele huset, B & O link, alarmsystem, fjernvarme, vand båren gulvvarme i hele huset, dæmp bare spots i loftet i hele huset, og centralstyring af el i stuerne.

Kom selv og oplev denne dejlige villa, hvor man får alt hvad man har brug for i ens dagligdag.

Lidt om Nordbyen, hvor I vil bo meget tæt på Bangesebroskoven, der kan byde på cykel- og gangstier, ligesom et mountainbikespor er etableret til jer, som vil udfordres i den henseende. Ejendommen befinder sig også tæt på børnepasning, indkøb og Nordbyskolen, der har DGI-profil; her gør et stisystem det trygt for børnene at cykle af sted, når de er gamle nok, og kvarteret er roligt med en legeplads i nærheden, så der er mange muligheder for at få et aktivt udeliv. Med ca. 4 km kilometer til Nykøbing Falsters centrum har I også et større bymiljø lige i nærheden, der kan friste med kulturelle tilbud og flere forretninger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.