Herthadalvej 11, 4840 Nørre Alslev

Værksteds- og lagerejendom i erhvervskvarter

Ejendommen udbydes jvf. bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens, henholdsvis regionens faste ejendomme.
Interesserede købere skal fremkomme med deres skriftlige købstilbud på særskilt tilbudsblanket til medvirkende ejendomsmægler senest den 16. november 2020 sammen med dokumentation for købers betalingsevne i form af indeståelse fra bank eller lignende.
Sælgers stillingtagen til de indkomne bud forventes at ske på byrådsmødet den 20. december 2020, hvor det er sælger frit at vælge mellem de indkomne tilbud, idet købers anvendelsesformål kan have indflydelse på valget. Sælger er ikke forpligtet til at sælge til den vejledende udbudspris, og det er sælger frit for at forkaste samtlige, indkomne bud uden særlig grund.
Ejendommen udbydes til en vejledende kontantpris, men tilbudsgiver er ikke afskåret fra at give et højere eller lavere bud end den vejledende pris.
De indkomne tilbud er fortrolige, indtil endeligt salg har fundet sted.

Ejendommen er en tidligere vejplads-ejendom for kommunen.
Ejendommen har et grundareal på 5.198 m2, som er indhegnet, har aflåselig port og er asfalteret næsten overalt.
Den har et samlet bygningsareal på 1.002 m2, fordelt på 3 bygninger.

Bygning 1 er en stor stålhal på 540 m2 med ståltag og termovinduer.
Den har til gaden indgangsdør og 4 x 4 meter el-hejseport til stort, uopvarmet maskin-/lagerrum med ovenlysvinduer.
Herretoilet.
Fyrrum med oliefyr og olietank (godkendt til rapsolie).
Kontor med vinylgulv og tilhørende arkivrum.
Mellemgang med flisegulv og stik til vaskemaskine.
Toilet med vask.
Omklædningsrum med flisegulv og 2 brusere.
Stort kontor med trægulv.
Tidligere værksted.
Meget stort værkstedsrum med 3,5 x 3,5 meter port med indbygget adgangsdør og skydeport til førnævnte maskinhal.
2 depotrum.
Den opvarmes med centralvarme og kalorifere-blæsere.

Bygning 2 er er en 342 m2 uopvarmet garage i stål med flisegulv, eternittag med ovenlysplader, 3 manuelle hejseporte på 4 x 4 meter, indgangsdør i gavlen og stor, åben overdækning, tidligere saltlager med asfaltgulv.

Bygning 3 en 120 m2 kontor- og personalebygning i træ med paptag og termovinduer, bygget på betonsokler.
Den har entré via overdækket træ-terrasse.
Toilet med vask.
Stort omklædningsrum med 50 stålskabe.
Rengøringsrum med vandvarmer.
Baderum med 5 vaske, 3 brusenicher og 2 toiletter.
Stort personale-køkken i hvide elementer med hvidevarer og dør til gårdsplads.
Stort kontor med dør til gårdsplads.
Den opvarmes med centralvarme.

Såfremt købers fremtidig brug af ejendommen kræver en byggetilladelse, er dette sælger uvedkommende.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.