Poppelvej 6, 4871 Horbelev

Super flot indflytningsklar etplansvilla

Horbelev er en hyggelig, social og aktiv landsby på Falster, hvor du virkelig kan komme til at opleve den rolige, trygge tilværelse, som så mange købere ofte efterspørger. Det kan du nu komme til ved at flytte ind på Poppelvej 6, hvor en fantastisk villa med flotte rapporter venter på den helt rigtige køber - er det dig?

Link til Nordøstfalsters bosætningsvideo virkelyst:

https://www.youtube.com/watch?v=YXsY9ZjTJ8s

- eller se den direkte på vores hjemmeside.

Kom med indenfor i huset, hvor 131 velindrettede m2 udfolder sig på et køkken, en stue, tre indretningsvenlige soveværelser, et bryggers og et elegant badeværelse med separat bruseniche. Indretningsstilen prydes af glatte, hvide vægge samt lofter, elegante lyse gulve samt en luftig atmosfære, hvor livets mange små og store stunder kan finde sted. Det fine køkken byder på god skabs- samt bordplads, så du kan give dig i kast med kokkeevnerne, både til hverdag og fest. Herfra har du også frit udsyn til det pragtfulde spisehjørne, så familie og venner kan nyde dit selskab, selv når du er i fuld gang med madlavningen.

Inde ved siden af ligger den store, hyggelige stue, hvor en charmerende brændeovn står klar til at danne de perfekte rammer om rolige, afslappende øjeblikke i sofaen, når vinterhalvåret melder sin ankomst. Skulle det danske vejr vise sig fra sin mest dejlige, lune og solrige side, kan du se frem til at nyde solstrålerne på den sydvestvendte terrasse, eller i den vidunderlige, velholdte oase af en have, hvor du kan koble helt af - især kan du se frem til at lytte til den sagte rislen fra vandløbet, som det ene haveskel så smukt grænser op til. Skulle det derimod regne, kan du blot hoppe ind i den skønne pavillon, der smelter inde- og udemiljø sammen på fantastisk, harmonisk vis.

Villaen fra 1979 står på en 1.031 m2 stor grund, hvortil der også hører en rummelig garage til.

Huset er beliggende i et lukket område i Horbelev, lige ud til flotte marker og naturskønne, grønne omgivelser. Den vidunderlige landsby byder både på gode busforbindelse (737) til Nykøbing F. og Stubbekøbing - børnehave, fritidsaktiviteter med stor aktivitet omkring Idrætshal og boldbaner samt NØF motions- og billiardklub på Kulturgården. Der er ligeledes muligheder for oplevelse eller deltagelse i revy og teater for børn og voksne. Der er god indkøbsmulighed i Horbelev. Landsbyen er desuden beliggende blot 9 kilometer fra Stubbekøbing og kun 18 kilometer fra både Nørre Alslev og Nykøbing Falster. Ja, her får du det bedste fra to verdener i form af skøn natur og et dejligt nærmiljø - og så er der kun fem kilometer ned til en lækker badestrand, en frodig skov og et hyggeligt havnemiljø, mens motorvejen kan tilgås på 20 minutter, så du nemt og bekvemt kommer videre rundt i landet!

Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.