Magleblik 2, Maglebrænde, 4850 Stubbekøbing

Hyggeligt hus i mindre landsby

Godt beliggende og delvis moderniseret 2-planshus / flexbolig på 111 m2 i hvidpudsede/-malede sten med eternit- og paptag samt delvis termovinduer. Det ligger på en 1.386 m2 grund i en lille, hyggelig landsby på Nordfalster med kort afstand til Stubbekøbing med havn, indkøb, skole m.m. og ikke langt fra Falsters østkyst med badestrand, skov og flot natur. Huset opvarmes med oliefyr.
INDEHOLDER:
Vindfang / veranda i træ med trægulv, garderobeplads, dør til indkørsel og nyere dør til stuen.
Stor, lys opholdsstue med pænt trægulv.
Spisestue / alrum med samme trægulv og indbygget hjørneskab.
Pænt køkken i hvide elementer med grå bordplader, hvidevarer, trægulv og lille spiseplads.
Mellemgang med depotrum og malet Trappe til 1. sal.
Nyere, dejligt badeværelse med opvarmet flisegulv, flisevægge, skab med rund vask, vægtoilet, bruseniche med glassten og spots i loftet.
Stort bryggers / mellemgang med flisegulv, arbejdsbord, vaskemaskine, dør til baghaven og dør til indkørsel.
Fyrrum med oliefyr.
Opvarmet værksted med 1.200 l. oiletank.
1. SAL:
Fordelingsgang med trægulv, skabe og tagvindue.
Stort gavlværelse med samme trægulv, skabe og dør til overdækket altan med nyere trægulv.
2 værelser med samme trægulve og skabe.
Mindre værelse under opbygning med nyere gavlvindue, godt til kontor.

Desuden 2 ældre udhuse i haven.
Dobbelt carport i træ med eternittag.

ET GODT HUS MED MANGE M2 TIL PRISEN.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.