Islandsvej 13, 4800 Nykøbing F

Virkelig pænt og centralt beliggende 1-planshus med delvis kælder

Velholdt, pænt moderniseret og centralt beliggende 1-plansvilla på 104 m2 + 35 m2 høj kælder, opført i gråpudsede ydervægge med eternittag og termovinduer. Det ligger på en 558 m2 flot beplantet grund ved stille villavej på Østerbro, kun få minutters gang fra alle faciliteter som skole, børnehave, indkøb, bus, svømmehal, golfbane og skov. Huset opvarmes billigt med fjernvarme og brændeovn.

INDEHOLDER:
Pæn entré / fordelingsgang med overdækket hoveddør, trægulv, højskab, garderobeniche, loftlem og dør til kælderen.
Godt værelse med samme trægulv.
Pænt badeværelse med diagonalt flisegulv, flisevægge til loft, skab med vask, stort vægspejl med spots, 5-kantet bruseniche og stort vægspejl.
Meget stort soveværelse med 5 skabe (tidl. 2 værelser).
Dejligt elementkøkken med hvidlakerede låger, pæne bordplader, trægulv, muret hvælving / vinduesåbning med søjler til stuen, lille, hyggelig spiseplads og alle hvidevarer.
Dejlig, lys spisestue med trægulv, dør til 30 m2 vestvendt fliseterrasse med læhegn og franske døre til opholdsstuen.
Stor opholdsstue med brændeovn og skydedørsparti til overdækket træ-terrasse med klart pladetag, glassider og trappe til haven.
KÆLDER:
Stort forrum med dør til overdækket havetrappe, flisegulv og lem til stor krybekælder / depotrum.
Opvarmet og efterisoleret kontor / gæsteværelse med flisegulv.
Godt, isoleret hobbyrum med tæppebelægning.
Bryggers med flisegulv, stik til vaskemaskine, skabe og arbejdsbord med vask.
Garage i gasbeton med ståltag, betongulv, vippeport og dør til værksted, som også har udgang til haven..
Lukket have med 2 fliseterrasser, frugttræer, hyggelig pergola og drivhus i aluminium.
Brændeskur i træ med eternittag, legehus og redskabsrum i træ med eternittag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.