Friisvej 2, Ulslev, 4872 Idestrup

Nedlagt landbrugsejendom - fantastisk natur - masser af plads.

Sikke en skøn beliggenhed, her kan man cykle til det smukke strandområde ved Ulslev Strand, det bliver næsten ikke bedre, her er virkeligt pragtfuld. Nyd skyggen fra den smukke rødbøg, som pryder haven. Der er kun ca. 10 minutters kørsel til omfartsvejen og ca. 15 minutters kørsel til Nykøbing F. centrum.

Søger du et sted, hvor der er plads til at "rode med biler", have god plads til opbevaring, galleri eller andet, så læs mere her. Ejendommen rummer et væld af muligheder.

Den smukke have, som omkranser ejendommen, har en god variation af træer, buske m.m., og her er plads til leg og familiehygge. Der er en stor gårdsplads, hvor flere biler kan holde, og hvor man evt. kan have gårdsalg eller andet, det er i sommermånederne en del turister, der vil ligge vejen forbi.

Hovedhuset/beboelsen har bl.a. delvist trægulve, dejlige lyse rum og stuer, brændefyr med stor akkumuleringstank (ca. 5 år gammelt, iflg. ejer) m.m.

Indretningen er bestående af: Entrè med plads til gæsternes overtøj. Gæstebadeværelse med bruseniche, el-gulvvarme. 2 skønne stuer, den ene har udgang til terrasse og haven. Landkøkken. Stort værelse/hobbyrum. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche og håndklædetørrer. Yderligere 3 værelser, godt fordelt i ejendommen. Fyrrum. Bryggers, hvor der er vindeltrappe til 1. sal, som er udnyttet med 1 værelse (det er ikke registreret på BBR)..

Der er rig mulighed for at udnytte 1. salen yderlig, da der er et stort uudnyttet loftsrum. Udbygningerne har masser af anvendelsesmuligheder. Der kan både være værksted, garage, udhusplads, høns eller andet, hobbyrum, galleri og meget andet. Håndværkeren vil kunne have plads til opbevaring af maskiner, lager m.m.

Der er offentlig kloak og der er kloaksepareret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.