Langelandsvej 12, 4800 Nykøbing F

Virkeligt godt og rummeligt familiehus på Østerbro

Rigtig godt beliggende 1-plansvilla - på rolig vej, tæt på skole, Guldborgsund, indkøb og byens centrum. Ejendommen er på hele 174 m2 beboelse, 36 m2 kælder og ligger på en 708 m2 nem grund, højt beliggende i området, med store terrasser og ugeneret have. Ejendommen er opført i hvidmalet facade, termovinduer, eternittag og fremstår pænt moderniseret, med plads til den store børnefamilie.

INDEHOLDER :

Fra entréen er der gæstetoilet og tidligere baderum, som i dag bruges til garderoberum - der er ligeledes nedgang til 36 m2 god høj og meget anvendelig kælder - til hobbyrum eller teenager afdeling. Stor spisestue/alrum med delvis åbning til køkken og udgang til skøn, delvis overdækket træterrasse mod sydvest. Meget hyggelig opholdsstue med opvarmet klinkegulv, pejseindsats og skydedørsparti til overdækket fliseterrasse og lukket baghave. Pænt hvidt elementkøkken med delvis åbning til alrummet. Der er bryggers i samme elementer som køkken, med stik til vaskesøjle og udgang til baghaven. Fra fordelingsgangen er der adgang til 3 gode værelse - ene med skab, pænt flisebadeværelse med opvarmet gulv, håndklædetørre, bruseniche med glaslåger og pænt bademiljø. Derudover er der 2 værelser med skabe med skydelåger, loft til kip, gulvvarme og med let væg imellem, så man nemt kan lave et stort værelse, hvis der er behov herfor.

Virkelig et rummeligt hus til den store familie og fremstår pænt ude som inde.

Derudover er der bred flisebelagt indkørsel med adgang til garage/udhus på ialt 42 m2 med automatisk vippeport og plads til mindre værksted eller lign.

Skøn beliggenhed og et godt hus for pengene.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.