Gedser Landevej 71, 4874 Gedser

Stor, velbygget rødstensvilla med garage og carport.

Rigtig godt bygget og solid villa på 136 m2 i forskudte plan + 24 m2 udestue i røde sten med rødt tegltag samt termo- og dobbeltvinduer. Den ligger på en 1.432 m2 dejlig grund i udkanten af Gedser, men tæt på alle byens faciliteter samt stor lystbådehavn, badestrand, den gamle fiskerihavn og Danmarks sydligste spids med flot udsigt over Østersøen. Huset opvarmes med fjernvarme.
INDEHOLDER:
Stor entré med stengulv, bredt indmuret dørparti, skabe med skydelåger, dør til kælder og 7 trin op til forskudt plan.
Mindre spisestue/alrum med parketgulv, indbygget skab med bar, vinduesparti med dør til fliseterrasse og skydedøre til stuen.
Ældre køkken med korkgulv og hvidevarer - kan nemt sammenlægges med alrum.
Stor, lys opholds- og spisestue med parketgulv og dobbelt glasdør til udestuen.
Dejlig udestue i træ med stengulv, Kalmar bræddeloft, termovinduer til alle sider og halvdør til fliseterrasse med hæk.
FORSKUDT PLAN:
Fordelingsgang med parketgulv, ovenlys, 6 indbyggede skabe med skydelåger og 8 trin op til 1. sal.
Stort soveværelse med parketgulv, skabsvæg med skydelåger, vask og dobbelt glasdør til fransk altan.
2 værelser med parketgulve og tagvinduer.
Ældre badeværelse med terrazzogulv, flisevægge, skab med vask og hvid sanitet.
1. SAL:
Forrum med dør til stort loftrum.
Meget stort værelse med trægulv, 3 skabe og tagvindue.
KÆLDER:
Fordelingsgang med dobbeltskab og dør til haven.
Strygerum og vaskerum.
Viktualierum og værkstedsrum.
Desuden 24 m2 muret garage med eternittag, betongulv, dobbeltport og dør til haven.
23 m2 sammenbygget carport med eternittag og flisegulv.
Dejlig, lukket have med ældre udhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.