Kirkevænget 3, 4863 Eskilstrup

Skønneste villa i Eskilstrup - 5 kvarters kørsel fra København.

Total gennemført modernisering af 1-plansvilla på 169 m2 - det skal opleves ! Alt er super velholdt, villaen er lige til at flytte ind i, det bliver ikke meget bedre. Der er installeret solceller, så ejendommen er energi-venlig, med super flotte rapporter.

Foruden at være nær motorvejstilkørslen og ny tog-station, så er her skole, daginstitution, købmand m.m. Der er smuk natur i området, som indbyder til cykelture og andre aktiviteter.

Ejendommen ligger i lukket område på en 1.025 m2 skøn grund, med velanlagt have, med stor træterrasse med pavillion, flisebelagt gårdhave m.m.

Fra entréen er der åbent til skønt køkken / alrum i flotte hvide elementer, alle hårde hvidevarer, indbygget spot og spiseplads. Fra køkkenet er der 3 trin ned til lys opholds- / spisestue med udgang til førnævnte træterrasse. Fra bryggerset / bagindgangen er der udgang til helt ugeneret flisebelagt gårdhave. Pænt gæstebadeværelse med bruseniche samt kontor / gæsteværelse med stor skabsvæg med skydelåger. Stor værelsesafdeling med fordelingsgang, 2 gode børneværelser, soveværelse med indbygget skab og rigtig lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, stort bruseområde og flot bademiljø.

Derudover er der 40 m2 dobbelt carport, hvoraf den ene er indrettet til redskabsrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.