Langgade 24, 4874 Gedser

Flot moderniseret 2-planshus med stor have.

Virkelig pænt moderniseret og rummeligt 2-planshus (dobbelthus) på 104 m2 i gulpudsede sten med rødt tegltag og sprossede vinduer med termoforsats. Det ligner et ægte Skagens-hus og har et helt moderne interiør. Huset er sammenbygget til den ene side og ligger på en 1.194 m2 grund midt i Gedser, tæt på alle byens faciliteter samt lystbådehavn og den gamle fiskerihavn, badestrand og Danmarks sydligste spids med flot udsigt over Østersøen. Huset opvarmes billigt med fjernvarme. Huset er byfornyet i 2011 med ny el næsten overalt, ny kloak, gulvvarme m.m.

INDEHOLDER:
Entré med pæn hoveddør, afhøvlet plankegulv, garderobeplads og afhøvlet trappe til 1. sal med ovenlys.
Stort, lækkert badeværelse med opvarmet flisegulv, malede vægge, skab med vask, spejl med integreret lys, stik til vaskemaskine og stor bruseniche med flisevægge.
Stor, lys opholds- og spisestue med nyere, opvarmet trægulv samt vinduer til både gaden og haven.
Nyere, åbent køkken i hvide elementer med grå bordplader, opvarmet vinylgulv, gode hvidevarer samt nyere dør til stor, vestvendt fliseterrasse og haven.
1. SAL:
Lille fordelingsgang med afhøvlet plankegulv og nyere tagvindue, som giver godt lys over trappen.
Dejligt værelse med afhøvlet plankegulv.
Stort soveværelse med samme gulv, 3 indbyggede skabe samt kviste til gaden og haven.
Huset har hvide puds-/gipslofter, fyldningsdøre m.m.

Desuden ca. 6 m2 udhus i træ med betongulv og paptag.

Egen indkørsel og dejlig, nem have med stor græsplæne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.