Anemonevænget 27, Nordbyen, 4800 Nykøbing F

Fantastisk indrettet villa i Nordbyen på hele 220 m2.

Her er et Eurodan-hus fra 2019, der kan blive det bedste hjem for den store børnefamilie, som har brug for en rummelig bolig med god placering.

I vil bo meget tæt på Bangesebroskoven, der kan byde på cykel- og gangstier, ligesom et mountainbikespor er etableret til jer, som vil udfordres i den henseende. Ejendommen befinder sig også tæt på børnepasning, indkøb og Nordbyskolen, der har DGI-profil; her gør et stisystem det trygt for børnene at cykle af sted, når de er gamle nok, og kvarteret er roligt med en legeplads i nærheden, så der er mange muligheder for at få et aktivt udeliv. Med fem kilometer til Nykøbing Falsters centrum har I også et større bymiljø lige i nærheden, der kan friste med kulturelle tilbud og flere forretninger.

Ejendommen har en dejlig sydvendt terrasse, hvorfra I kan få mange gode timer til at gå i sommerhalvåret, mens børnene leger i haven, der er anlagt, så den er stort set vedligeholdelsesfri. Den består af en stor græsplæne med en nedgravet trampolin og har ud over terrassen et skur med overdækket terrasse, hvor I for eksempel kan indrette et loungeområde, mens en kort indkørsel giver plads til familiens biler.

Boligen har et fantastisk køkken-alrum med ovenlys, der er stilfuldt indrettet med lyse, brede klinker på gulvet og en køkkenø i massivt træ, mens et stort, bredt vinduesparti mod syd sørger for et rum fuld af lys - her er også dobbeltdøre, der åbner ud til terrassen. Fra køkkenet kan I tilgå et depot, og elementerne i køkken, badeværelser og bryggers er fra Svane, hvilket sikrer en flot rød tråd i boligens udtryk. Stuen er rummelig med trægulve og hvide vægge - en trend der også går igen i ejendommens fem værelser - og I vil nemt kunne flytte ind og skabe jer et dejligt hjem, hvor stuen er det perfekte rum at trække sig tilbage efter endt arbejdsdag. En oplagt forældre-afdeling opstår ved et værelse, der har adgang til sit eget badeværelse med karbad og bruseniche, mens husets andet badeværelse er placeret ud til endnu en stue, der ligger i forlængelse af køkken-alrummet med blot en skydedøre imellem dem. Derudover består ejendommen af en entre, der er indrettet med en skabsvæg samt vaskemaskine og tørretumbler.

En skøn bolig med en attraktiv placering for børnefamilien - kontakt os gerne for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.