Asgaardsvej 6, 4873 Væggerløse

Nyrenoveret bjælkehus med integreret garage.

Hvis du er til et miljøvenligt hus i træ, så er her et helt specielt tilbud.
Totalt gennemmoderniseret og utraditionel 2-plansvilla fra 2006 på 174 m2 i bjælker med cementtagsten og sprossede energivinduer. Den ligger på en 863 m2 helt lukket grund med stor indkørsel og gåafstand til alle byens faciliteter. Det ligger tæt på Marielyst med flot badestrand. Huset opvarmes billigt med fjernvarme og helt ny brændeovn. Huset har gulvvarme overalt, dog undtaget i soverum.

INDEHOLDER:
Entré / fordelingsgang med overdækket hoveddør ved lille træ-terrasse med flisegulv, 2 vægge i stenskaller, garderobeplads og massiv vinkeltrappe til 1. sal med ovenlysvindue, som kaster dagslys over trappen.
Lækkert badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, nyt skab med vask, rundt vægspejl, bruseniche med nye glasdøre, nyt højskab og ny vaskesøjle.
Nyt, lækkert køkken i lys eg med pæne bordplader, nye hvidevarer og flisegulv.
Stor, lys opholds- og spisestue med flot, afhøvlet parketgulv, dobbelt glasdør til forhaven, dobbelt glasdør til delvis overdækket og ugeneret træ-terrasse, ny brændeovn med glaslåge og store, synlige bærebjælker.
1. SAL:
Repos med flot trægulv og tagvindue.
Stort badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, nyere skab med vask, stort vægspejl, stor bruseniche med glasdøre og tagvindue.
Meget stort soveværelse med trægulv, dør til overdækket altan, loft til kip og tagvindue med kik til stjernerne.
Stort værelse med samme trægulv, loft til kip og glasdør til førnævnte altan.
Stort værelse med samme trægulv, bred kvist, loft til kip og dør til uudnyttet loftrum over garagen.
Det uudnyttede loftrum er forberedt og kan nemt indrettes til et ekstra værelse.
Huset har synlige bjælker og en dejlig atmosfære.
Desuden 25 m2 sammenbygget garage med betongulv, vippeport, separat dør fra indkørsel, dør til baghaven, listeloft og loftlem med stige til det uudnyttede loftrum.
Desuden 12 m2 udhus / redskabsrum i samme materialer som huset.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.