Orehoved Langgade 8, 4840 Nørre Alslev

Moderniseret toplanshus med dejlig stor garage.

Her får du mulighed for at have et hobbyværksted / stor garage, hvor der kan "rodes" med forskellige ting, huset har i ca. år 2010 gennemgået en modernisering/opdatering med bl.a. nyt køkken, nyt bad, tilbygning, gulvvarme i stueetagen, nyt pillefyr.

Ejendommen ligger nær kysten og man kan følge byggeriet af den nye Storstrømsbro. Arbejder du på Sjælland, så er det meget nemt at komme til og fra.

Haven er nem at passe, der er en lille forhave med græsplæne og hækbeplantning. Bag huset er der en stor stenbelagt terrasse samt græsplæne til trampolin eller andet.

Husets indretning er bestående af: Havestue, hvor man kan nyde de lune dage, kan også anvendes til ekstra opbevaringsplads. Bryggers med trappe til 1. sal samt med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Stort spisekøkken, som ligger i åben forbindelse med dejlig opholdsstue. I opholdsstue og køkken er der klinkegulv med vandbåren gulvvarme. Fra køkken er der adgang til fløj med gangareal med udgang til terrassen. Dejligt badeværelse med muret bruseniche og gulvvarme. Værelse / kontor.

1. sal er udnyttet med: Repos samt 2 værelser. Stor garage / hobbyværksted, hvor der også er fyrrum med pillefyr.

Lidt på landet og alligevel tæt på byerne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.