Spændende og utraditionel villa i Øster Ulslev på 116 m2 i gule mursten og med eternittag. Ejendommen er beliggende på en 612 m2 stor grund på en lukket vej i en mindre landsby med købmand og aktivt foreningsliv. Huset har det specielle ved sig, at der er skrå lofter i alle rum, hvilket giver en følelse af god rummelighed hvorend du opholder dig i huset.
INDEHOLDER: Indgang til entré/fordelingsgang. Originalt badeværelse med bruseniche og badekar. 2 værelser hvor af det ene er med indbyggede skabe og med udgang til stor udestue. Mindre bryggers med håndvask og vaskesøjle. Stort og pænt køkken/alrum med kogeø, hvor det er muligt at være med i "samtalen" med resten af familien. Stort skydeparti med udgang til udestue. Stor stue i forlængelse af køkken/alrum.
Desuden en 26 m2 carport.
Det er en ejendom hvor du kommer rigtig langt med en gang maling og får et rigtig fint hus til pengene.