Rigtig pænt og velholdt byhus midt i Eskilstrup By
Virkelig pænt og velholdt byhus beliggende i rolig gade i hyggelige Eskilstrup By - Foruden at være nær motorvejstilkørslen og ny tog-station, så er her skole, daginstitution, købmand m.m. Der er smuk natur i området, som indbyder til cykelture og andre aktiviteter.
Ejendommen er på 137 m2 beboelse og i 2 plan, med solrig gårdhave og dejlig ugeneret grund på 807 m2.
INDEHOLDER :
Fra entréen er der adgang til flot flisebadeværelse med opvarmet gulv, bruseniche og pænt bademiljø. Godt soveværelse (tidligere en del af stuen) med 4-fløjet skab. Skønt lyst spisekøkken i pæne malede elementer og hyggelig spisekrog. God vinkelstue med plads til opholds- og spiseafdeling samt god vindeltrappe til 1.salen - som indeholder repos med indbyggede skabe og 2 gode værelser. Stort bryggers / bagindgang med god garderobeplads, stik til vaskesøjle og med udgang til gårdhaven.
Derudover er der 16 m2 carport med 8 m2 redskabsrum.
Et dejlig hus, hvor underetagen har alt hvad man skal bruge i hverdagen og så er der 2 børne- eller gæsteværelse på 1.salen.