Kirkevænget 32, 4863 Eskilstrup

Stort rummeligt familiehus, beliggende for enden af lukket vej.

Skøn velholdt og rummelig familie-villa på 161 m2, beliggende for enden af lukket vej i Eskilstrup, med stisystem til tog-stationen.

Ejendommen ligger på en 815 m2 skøn velanlagt grund, med masser af plads til børnene og grill-aftener på terrassen. Ejendommen er opført i gule mursten, eternittag, termovinduer og opvarmes økonomisk med fjernvarme.

Foruden at være nær motorvejstilkørslen og ny tog-station, så er her skole, daginstitution, købmand m.m. Der er smuk natur i området, som indbyder til cykelture og andre aktiviteter.

Ejendommen indeholder bl.a. entré med god trappe til 1.salen, garderobeniche og flisegulv. Gæstetoilet med håndvask, fliser på gulv og vægge. Bryggers / bagindgang med fjernvarmeinstallation, stik til vaskesøjle og håndvask. Værelse eller kontor. Dejligt spisekøkken i ældre elementer og rigtig god spiseplads - kan evt. åbnes op imod stuen. Dejlig vinkelstue med lyse gulve og stort skydedørsparti med udgang til delvist overdækket og helt ugeneret fliseterrasse.

På 1.salen er der stort soveværelse eller ekstra opholdsstue med skydedør til svalegang. Lille depotrum, børneværelse og godt soveværelse med indbyggede skabe. Stort flisebadeværelse med gulvvarme, badekar, bruseniche og stort bademiljø.

Derudover er der stor 42 m2 muret carport med redskabsrum.

Virkelig velholdt og originalt 2-plansvilla, hvor der er god plads til børnefamilien.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.