Vesterskovvej 46, 4800 Nykøbing F

Sikke en pragtejendom - flotte stuklofter, skøn have og meget mere.

Her bliver man hurtigt "forelsket", flot og herskabelige patriciervilla beliggende tæt ved alle byens faciliteter, det tager ikke mere en 10 minutter at gå til stationen, nyd også områdets skønne natur, skov, Guldborgsund og meget mere.

Ejendommen er omkranset af en skøn have, forhaven giver plads til, at familiens biler kan være parkeret, der er flisebelægning, græsplæne, pæn beplantning og carport og garage. På den modsatte side af huset, er der en dejlig stor terrasse, som er delvist overdækkede og afskærmet, og der er udgang fra køkken alrum, her kan familien have mange hyggelige stunder, grillarrangementer m.m. Haven er beplantet, så man kan sidde helt ugeneret i sommerhalvåret, der er gode hyggekroge, græsplæne m.m.

Husets indretning er bestående af: Entrè med trappe til 1. sal. Badeværelse med gulvvarme, bruseniche og vaskarrangement. Smukkeste opholdsstue med højt til loftet, flot stukloft, smukke vinduespartier, som giver dejligt lysindfald, trægulv samt brændeovn. Der er fra stuen udgang til den dejlige have. Lækkert køkken alrum med flot stukloft, god rummelig, skønne vindues- og dørparti med udgang til den skønne terrasse.
Fra entrè er der endvidere adgang til bryggers samt gæsteværelse med udgang til haven og hems. Lille kælderrum med installationer, og plads til kolonial eller andet.

1. sal er udnyttet med: Repos, stort soveværelse med masser af skabsplads, 3 gode værelser. Badeværelse med bruseniche.

Carport og garage.

En yderst præsentabel villa med skøn atmosfære og med have, hvor udelivet kan nydes til langt ude på natten.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.