Kettingevej 5, 4892 Kettinge

Landvilla - flexbolig - romantisk stil - smuk udsigt og natur.

Velkommen til "Urmagerens hus". Indbydende og hyggelig landvilla, velegnet som anvendelse til flexbolig/fritidshus, men også en skøn helårsbolig for dem, som søger god plads, pragtfuld natur, og alligevel nær motorvejen, Nysted, Nykøbing F, Sakskøbing m.m.

Ikke langt fra ejendommen er hyggeligt havnemiljø, Skansen ved Nysted, som er et virkeligt smukt naturområde, Ålholm Slot, skønne strandområder og meget mere. Der er købmand, Kettinge Hallen, Kettinge Friluftsbad og Nysted træningscenter m.m.

Her er virkelig rart at være, og ejendommen oser af hyggelig atmosfære. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra Kettingevej, på en skøn grund med havepavillion, skøn beplantning, terrasse arealer, drivhus, græsplæne og ikke mindst smuk udsigt over det åbne landskab.

Der er indlagt fibernet i ejendommen. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og el.

Ejendommens indretning er bestående af:
Entrè med skab. Stort soveværelse med radiator (fjernvarme, der kan suppleres med el-gulvvarme), der er god skabsplads. Dejligt badeværelse (moderniseret i år 2016) med vandbåren gulvvarme, vaskarrangement, bruseniche, badekar. Skøn spisestue, som ligger i åben forbindelse med endnu en stue, hvor der er udgang til haven. Hyggeligt spisekøkken med dejligt stort gaskomfur, som den madglade køber vil elske. Lille mellemgang. Stort bryggers med udgang til baghave med terrasse og morgensol samt krydderurtehave. Endvidere udgang fra anden bryggersdør til dejlig udestue med fantastisk udsigt over åbne marker. Værelse med skabe.

Fra bryggers er der endvidere adgang til garage. Trappe til uudnyttet loftsrum med forskellige anvendelsesmuligheder.

Der vil være mulighed for etablering af flere sovemuligheder, hvis det er et behov.

Er du til natur og hyggelige omgivelser, så kontakt os og hør nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.