Landligt beliggende og rummeligt 2-planshus på 144 m2 i gule sten med eternittag og hvide termovinduer. Det ligger på en 818 m2 grund i udkanten af Kettinge by med købmand, sportshal, foreningsliv og med cykelafstand til Nysted, hvor der er et hyggeligt havnemiljø og en flot natur i Nysted Nor. Huset opvarmes med el og pilleovn.
INDEHOLDER: Entré / bryggers med halvdør fra indkørsel, flisegulv, garderobeplads, bord med vask og elvandvarmer. Pænt badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, pænt skab med vask, overskabe med spots og bruseniche. Pænt elementkøkken i ahorn med massive bordplader, trælaminatgulv, alle hvidevarer og bred åbning til stuen. Dejlig, lys opholds- og spisestue med parketgulv, god pilleovn og jerntrappe med massive trætrin til 1. sal. Kontor / mellemgang (tidligere entré) med trælaminatgulv og ældre dør til haven. Godt værelse med samme gulv.
1. SAL: Meget stort forrum / ekstra stue med loft til kip og spots. Dejligt, stort værelse under færdiggørelse. Dejligt værelse med trægulv og indbyggede reoler/skabe i skunk. Huset har synlige loftbjælker, sprossede vinduer m.m.
Desuden garage i træ med ståltag og vippeport. Muret garage med vippeport.
Flisebelagt indkørsel / gårdsplads. og dejlig have.