Gaabensevej 246, Stubberup, 4800 Nykøbing F

1-plansvilla i god stand tæt på Nyk. F.

Pæn 1-plansvilla på 82 m2 beboelse, som fremstår yderst velholdt både ude som inde. Ejendommen ligger ud til hovedvejen, men har indkørsel på husets bagside via Pyntevænget. Huset ligger på en nem og overskuelig grund på 645 m2, med et par hyggelige terrasser samt en lille havedam. Huset ligger tæt på både indkøb og daginstitutioner. Det opvarmes med fjernvarme.

INDEHOLDER:
Overdækket område med indgang til entré med flisegulv. I forlængelse heraf ligger bryggers hvor der også er en hoveddør til forhaven. Desuden 2 disponible rum, som primært bruges til opbevaring eller gæsteværelse. Pænt køkken i hvide elementer med nyere vinylgulv. Stue med god plads til spisebord og sofagruppen, samt udgang til forhaven. Gulvet i stuen er desuden nyere massivt trægulv. Rigtig pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Soveværelse og børneværelse/kontor med samme gulv som i stuen.

Ejendommen har delvis nyere træ/alu vinduer.

Desuden medfølger en stor carport med plads til 2 biler ( faktisk 3, da carporten kan åbnes og en tredje bil kan køres ind under overdækningen.) Et mindre værksted og 2 små udhuse findes også på matriklen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.