Lysbovej 14, Tingsted, 4800 Nykøbing F

Rummelig villa med dobbelt carport.

Næsten landligt beliggende og godt indrettet 1-plansvilla på 126 m2 i gule sten med delvis træbeklædning, cementtagsten og hvide termovinduer. Den ligger på en 872 m2 dejlig, lukket grund med baghaven mod vest og til åbne marker. Den ligger i et stille og børnevenligt med lukket vej og cykelafstand til skole i Nordbyen, hvor der også er børnehave og supermarked. Huset opvarmes med el, varmepumpe og pilleovn.
INDEHOLDER:
Entré med nyere hoveddør og garderobeplads.
Pænt gæste-/børnebadeværelse med opvarmet flisegulv, malede flisevægge til loft, nyere skab med vask, vægspejl, bruseniche og spots i loftet.
Stor, lys opholds- og spisestue med varmepumpe, pilleovn med glaslåge, trælaminatgulv, synlige bjælker og dobbelt glasdør til haven.
Soveværelse med samme gulv, 4 skabe til loft, skydedørsparti til overdækning og dør til eget bad.
Nyere, lækkert badeværelse fra 2012 med opvarmet flisegulv, malede vægge, flot skab med vask, stort vægspejl med spots, ekstra skabe, spots i loftet samt bruseniche med flisevægge og 2 buede glasvægge.
Nyere, åbent IKEA-køkken i hvide elementer med grå bordplader, koge-ø med 2 barstole og alle hvidevarer.
2 store værelser med trælaminatgulve og skabe.
Bryggers med flisegulv, bord med vask, vaskemaskine, nyere elvandvarmer, loftlem med stige og dør til indkørsel.
Huset har hvide fyldningsdøre.
Desuden 56 m2 delvis muret dobbelt-carport med flisebelægning og 2-delt udhus- / værkstedsrum.
Overdækning med fliser og klart pladetag.
Flisebelagt indkørsel og et drivhus i haven.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.