Toftevej 2, Sundby, 4800 Nykøbing F

Stor, rummelig 1-plansvilla med rigtig god kælder

Godt bygget og godt beliggende 1-plansvilla på 207 m2 og 142 m2 rigtig god og tør kælder med stor lofthøjde. Ejendommen er opført i røde sten med rødt tegltag og nyere energivinduer næsten overalt. Den ligger på en 879 m2 helt lukket grund i eftertragtet villakvarter med hegn i skel og næsten lukket gårdsplads foran huset med p-muligheder. Den er moderniseret næsten overalt i de sidste år og har mange værelser. Den opvarmes med fjernvarme.
INDEHOLDER:
Indmuret / overdækket vindfang med pæn hoveddør, entré med flisegulv, garderobeplads og vindeltrappe til kælder.
Stor, lys stue med flot trægulv, helt speciel loftbeklædning med stuk og spots i loftet.
Stort værelse med samme trægulv.
Stort, lækkert køkken i hvide elementer med sorte bordplader, skabs-ø med samme bordplade, gode hvidevarer, spots i loftet og mulighed for spiseplads.
Bag- / mellemgang med flisegulv som i entré, spots i loftet, skabsvæg med skydelåger samt dør til haven og meget stor, vestvendt træ-terrasse.
Pænt toilet med flisegulv, flisevægge til loft, spots, pænt skab med vask og vægspejl med integreret lys.
Pænt baderum med flisegulv, flisevægge til loft, spots og bruseniche.
Lille fordelingsgang med trægulv.
Dejligt værelse med trægulv og spots.
Meget stort værelse med trægulv og spots.
Stort soveværelse med trægulv samt døre til badeværelse og walk-in closet.
Meget stort walk-in med trægulv, skabe, pengeboks og tilhørende depotrum.
Stort, lækkert badeværelse med flisegulv, flisevægge, pænt skab med vask, spots, kar med kobber-vandhane, stor bruseniche og hvid sanitet.
KÆLDER:
Et meget stort rum med mulighed for mange aktiviteter.
Stor lofthøjde, opvarmning og betonloft mod stueplan.
Stort tæppebelagt rum med skabsvæg, træbeklædte vægge og dør til udvendig trappe ved gårdsplads.
Lidt ældre the-køkken.
Teknikrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.