Søvej 8, 4800 Nykøbing F

Hyggeligt rækkehus med lukket gårdhave og garage

Meget velholdt og delvis moderniseret byhus på 93 m2 i pudsede sten med eternittag og energivinduer fra 2003. Det er sammenbygget til den ene side og ligger på en 148 m2 hjørnegrund med indkørsel til egen garage fra Jappesgade. Der er ingen genboer mod vest, hvor der ligger et pænt fællesområde op til Højbroen. Der er gåafstand til næsten alle byens faciliteter. Huset opvarmes billigt med fjernvarme.

INDEHOLDER:
Entré med pæn hoveddør, trægulv, lille garderobeplads, nyere trappe til 1. sal og åbent depotrum uden denne.
Stor, lys vinkelstue med samme gulv, vestvendte vinduer til fællesområdet og vinduer til gårdhaven.
Pænt køkken i ahorn med pæne bordplader, opvarmet trægulv og alle hvidevarer.
Bag- / mellemgang med vinylgulv, vaskesøjle, arbejdsbord og halvdør til gårdhaven.
Pænt badeværelse med opvarmet flisegulv, malede trævægge, pænt skab med vask, vægspejl med spots og bruseniche med flisevægge.

1.SAL:
Repos med skabsvæg og skydelåger og massivt plankegulv.
Meget stort soveværelse med samme gulv og skabsvæg med skydelåger - heraf 1 med spejl.

Desuden helt lukket og hyggelig gårdhave med fliser, låge til Jappesgade, lille blomsterbed og vægdrivhus.

For enden af haven er en 19 m2 garage i træ med eternittag, betongulv, vippeport, indlagt strøm og separat dør fra gårdhaven.

Et hyggeligt hus, som er klar til indflytning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.