Østergade 68, 4872 Idestrup

Flot moderniseret 1 plansvilla i Idestrup

Virkelig flot og moderniseret villa på 144 m2 med hele 4 store soveværelser, 2 badeværelser og ligger på en 1.270 m2 ugeneret grund for enden af lukket stikvej i et børnevenligt kvarter, tæt på skole, børnehave, indkøb, bus, sportshal m.m. i den driftige landsby, med et godt sammenhold. Den opvarmes billigt med fjernvarme, har gennemgået en større renovering i 2017, med bl.a. nye gulve, 2 badeværelser og køkken.

Ejendommen indeholder entré med garderobeplads og fordelingsgang til de 4 store værelser, hvoraf soveværelset har skabsvæg og med dør til fliseterrasse. 2 rigtig pæne badeværelser - ene med gulvvarme, begge med bruseniche og samme pæne bademiljøer. Dejlig stor stue med plads både til spise- og opholdsafdeling, stort vinduesparti med dør til delvist overdækket fliseterrasse. Køkkenet er i
pæne hvide elementer fra Designa, med alle hårde hvidevarer og åbent til stuen. Bryggers / bagindgang med stik til vaskesøjle.

Derudover er der 17 m2 carport og 8 m2 redskabsrum. Dejlig stor have med masser af plads til børnene, stort bassin og kæmpe fliseterrasse mod syd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.